Landhus

Helt ude på landet ligger der mange småhuse og husmandssteder, hvor man kan få sig et mindre hus med udhuse, som kan bruges til rigtigt meget, hvis man ønsker sig høns, hest, værksted til pottemageri eller lign. De er ofte bygget omkring 1900 og vedligeholdt af de familier, som har boet der – nogle er rene tidskapsler og kan fås for en billig penge. Det kan udmærket betale sig at købe et hus, som ikke er sat i stand, så man kan vælge, hvordan man vil have det. Man skal bare sørge for ikke at bruge formuer på et hus, som ikke kommer til at stige i værdi af et 200.000 kr. badeværelse.

Husene var engang sat på syldsten og muret fra grunden. De har efterhånden fået støbt betonfundamenter, og hvis det er for forholdsvis nyligt, så er de nok i god stand. Spørg efter billeder af arbejdet, så du kan se, hvordan det er lavet. Engang bruge man tyndere lag af ral og beton – nu bruger man tykke lag af ral og beton og med flamingo i siderne for at beskytte mod fugt.

Mange gamle huse har haft en kartoffelkælder – en krybekælder – dvs. et rum med en lem fra køkkenet, hvor man har kunnet opbevare kartofler osv. året rundt. De er som regel fyldt med jord og støbt over, da de ikke fungerer specielt godt sammenlignet med f.eks. køleskab og fryser. Spørg til, hvor det har været, hvis huset er fra før 1950.

Du kan finde huse, hvor der ikke er støbt gulve enten helt eller delvist – så skal du påregne at gøre det selv, men det er ikke det store problem og heller ikke specielt dyrt – du skal bare være forberedt på, at det tager en 6-8 uger at tørre, dvs. få det ordnet, inden du flytter ind. Det er ukomfortabelt at sidde blandt møbelstakke, mens gulvet i det andet rum tørrer, men det er faktisk praktisk muligt. Har selv prøvet det. Hvis der er tykke trægulve med fernis, er det sandsynligt, der er syldsten og luft nedenunder.

Landhuse har ofte revner i murværket, som ikke nødvendigvis er problematiske. Husene er gamle og har sætningsskader, og de kan godt bevæge sig over årene stadigvæk afhængigt af, om vejret skifter fra ekstremt vådt til ekstremt tørt, så grundvandstanden svinger. Specielt hvis det ligger i fugtige områder. Hvis der er store revner, så pas på og få forklaret, hvad de går ud på.

De har sjældent et rigtigt ’terrændæk’, altså et betonlag, som huset står på, men har i stedet fået støbt gulve langt senere, dvs. de bærende mure – også indvendigt – står direkte på sten på jorden. Det betyder, at væggene kan trække fugt op. Det er helt normalt, men det betyder, man ikke skal sætte noget direkte op ad væggen, da man så lettere risikerer skimmel. Hvis der er ventileret, så er den fugt, man om vinteren kan mærke i gulvhøjde, simpelthen normal. Fugt kan trække op i både mørtel (som tit nærmest ligner sand blandet med spyt) og mursten, og det er ikke farligt. Huset har allerede stået 100 år – det bliver nok stående, hvis du passer på det.

Glasvæv kan være godt at sætte på denne type vægge, da det holder sammen på væggen. Papirtapeter fungerer fint men undgå træbeklædning og fastmonterede skabe, med mindre der er sikret udluftning bagom.

Tænk også i snerydning, når du køber. Et landhus har næppe noget fortov, men der kan være en lang indkørsel, og det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de rydder sne. Vælg evt. et hus ved en vej, hvor der er gennemkørsel, og hvor der køres skolebus – også selvom du ikke skal bruge den. De vejes ryddes bedre end de helt små om end ikke så meget som landevejene. ’Ægte’ landkommuner har ofte bedre snerydning end bykommuner – de ved, hvor afhængige folk er af at kunne køre på arbejde om vinteren. Du kan som regel se på et kort på kommunens hjemmeside, hvilken snerydningskategori vejen er, så du kan tage stilling til, om du vil have den spektakulære udsigt og køre Landrover eller vil nøjes med lidt mere almindelige omgivelser på en vej, der ryddes om vinteren.

Murene er ofte hule, så man kan hulmursisolere, og det kan godt betale sig. Vælg isolering, som kan tåle fugt, for den kommer direkte fra murstenene, uanset hvad man gør.

Undgå at male mursten, med mindre det er absolut nødvendigt. Og brug aldrig nogensinde plasticmaling på en mur. Det skal være speciel murmaling, som kan ånde.

Gamle huse er skæve – det betyder, der måske skal pudses lidt mere på væggene, når du vil sætte glasvæv op, og det kan blive en udfordring at lægge et ellers superlet klikgulv, når man når til kanterne. Her skal man være forberedt på frustrationer, at bevæbne sig med pap til en save skabelon, der følger kurverne i væggen, overlade det til professionelle og så ellers nyde, at huset har karakter og sjæl.

Vær opmærksom på, at byggereglementer osv. har ændret sig, siden huset blev bygget og højst sandsynligt også siden det blev bygget om, renoveret, fik nyt køkken osv., og at det ikke er alle installationer, som kan fortsætte som de er – f.eks. elektrisk ventilator i et badeværelse for tæt på bruseren, stik i gamle plasticskabe osv. Man kan ikke nødvendigvis blot skifte fliserne.

Skal der skiftes døre og vinduer skal det ofte ske efter mål, men da både døre og vinduer nu i det hele taget mest laves på bestilling, er det ikke længere specielt fordyrende, så det skal ikke afholde en fra at købe et gammelt hus.

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies til anonymiseret statistik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk