Haven

For mig er en have en brugsting og ikke en prydgenstand. Jo, roserne er meget smukke, men der er ikke friseret, og her ude på bagerste roerække, gør det ikke så meget.

Hvis du vil bo i villakvarter, så må du indrette dig efter normen i området, regler fra grundejerforeningen eller måske endda tinglyste regler. Helt ude på landet er du mere dig selv.

Mange vil gerne have hus, fordi de vil have køkkenhave. Pas på ikke at overdrive – det kræver temmelig meget pasning med sådan en – man kan hurtigt bede om at få et stykke plæne på størrelse med sin gamle lejlighed pløjet op til have. Jeg har prøvet – 60 kvm er bare for meget. I hvert fald for én person.

Læs om køkkenhaver og hvad du ellers ønsker dig hos specialister – der er rigtigt mange, som kan give dig fantastiske tips omkring frugttræer, blomster, krydderurter, drivhus osv. Jeg vil ikke gå i detaljer her udover et par småting.

I forhold til drivhus skal du ikke kun forholde dig til, hvor lyset kommer fra. Du skal også forholde dig til vinden. Vindtrykket kan blive voldsomt nogle steder, og visse drivhustyper er sårbare. De moderne, som bl.a. har plast i stedet for glas, er at foretrække, hvis drivhuset står udsat for vind. Det kan ikke forsikres.

Brug din have. Indret den til, at du har glæde af den. Få en gynge, hvis du altid har ønsket dig sådan en. Få en trampolin. Få en gyngesofa, en pizzaovn… Meget af det kan også bruges om vinteren. Måske vi stiller havemøblerne ind, når vi stiller urene om fra sommertid, men det er faktisk rigtigt hyggeligt, hvis man har en lækrog at sidde i solen om vinteren – bare den halve time, det er muligt, hvis man ellers sørger for at have isolering nok om ryggen. (2-3 hynder og et tæppe er som regel nok). Man kan få frisk luft på en anden måde, hvis man lader et eller andet stå til at nyde lyset om vinteren, eller tage en gyngetur. Vær så obs på at holde ekstra øje med stativ osv., da det ældes hurtigere, så du skal tjekke reb, metal osv. Men det er det værk. Der er ikke noget som en gyngetur juleaften, mens man er totalt bøv af mad og venter på, de voksne er klar til julegaver, og lige har fået termotøjet på uden på kjolen.

At gynge om natten er helt specielt, og hvis man bor på landet, er der ingen, der ser det og kan blande sig. Og at sove i en hængekøje på terrassen og kigge op i stjernerne – eller lave sig en platform over garagen til sommernætterne – det er også noget særligt, som man sjældent kan i byen, med mindre man har den en stor altan.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies til anonymiseret statistik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk