Puds, mur og maling

Ældre huse  har mursten, som ikke altid er så hårdtbrændte som de moderne, og som derfor kan være sartere overfor tidens tand. Det kan især være mod syd og vest, hvor både vind og sol tager fat.

Min gavl er over 100 år gammel, og den er mørnet så meget, at den forrige ejer valgte at pille trekanten ned og sætte træværk op. Det nederste stykke fik maling, og det har fået nogle gange. Desværre besluttede en eller anden klaphat – og det mener jeg er et berettiget udtryk – at male muren med indendørs plasticmaling på et tidspunkt. Resultatet ses her:

det kan selvfølgelig blive interessant fotokunst, men det var næppe hensigten.

Sådan en nøgen mur er sart, så den skal pudses.

Det er en meget, meget dyr konsekvens af at male mur med plasticmaling, så … lad være med det.

Og så er sandblæsning mere end besværligt at rydde op efter…

og det når også rundt om hjørnerne…

Det var første gang, jeg støvsugede i haven.

Det er altså ikke nogen god ide, og konsekvensen har været, at maling måtte af, og muren efterfølgende først sandblæses og så pudses, fordi murstenene nu har lidt skade, og sådan en gang puds, er en svær omgang på en murstensmur, og desværre har der heller ikke her været et geni på spil, så laget er faktisk for tykt, og er begyndt at gå i stykker, og skal lappes. Dobbelt besværligt, når pudset også er malet, for maling falmer, så lapperne ses.

At male mursten er en dårlig ide, og at male med indendørs plasticmaling på mur er meget, meget, meget dyrt.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies til anonymiseret statistik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk