Velkommen til vækstkanten

Resultater fra en lille uvidenskabelig spørgeskemaundersøgelse fra udkanten.

 

Det var sjovt sådan lige at smide et spørgeskema på nettet, og jeg fik 110 gennemførte svar, før jeg lukkede undersøgelsen efter to dage i sommerferien pga. problemer med TricTrac. Det betød så desværre fravær af automatiseret behandling, men med hovedparten af svarene åbne, gør det ikke alverden. De kan jo alligevel ikke kategoriseres som statistik. Jeg har spurgt via Facebook og LinkedIn, hvilket naturligvis giver en bias, men præcis hvilken tør jeg ikke gætte på.

Af de 110 er 84 kvinder og 26 mænd. 81 er samboende, 4 er deltids-samboende (måske første gang denne kategori er anvendt i en undersøgelse, men åbenbart relevant) og 25 er singler. Den store overvægt af kvinder har jeg ingen forklaring på. Der er 46 svar fra Sjælland, 28 fra Lolland-Falster (hvor jeg bor), fem fra Fyn, 30 fra Jylland og en fra Bornholm, så geografien er ok.

Tre pensionister ud af 110 – 53 er 31-50 og 49 er 51-67. Ikke just noget oldekolle. De bor spredt i landskabet – 28 bor i byområde, 26 i det åbne land, 43 i en landsby og 13 i en lille klynge huse.

 

Hvem er de så, de der landboer?

Først – de ledige. Af de 110 er der otte af dem: en ung, som søger læreplads som mekaniker, en IT-manager, en HR-chef, en cand.merc. i markedsføring, en indvandrerlærer, en miljømedarbejder, en ingeniør og en (akademisk uddannet) oversætter. Så vi kan vist roligt glemme det med, at alle ledige i landdistrikterne er ufaglærte tabere, som er hægtet af et produktionsapparat eller i øvrigt har ret meget til fælles udover at være afhængig af en bil.

Jo, der er nogle uden uddannelse – fem. Den ene er gymnasieeleven, der håber på en læreplads, to er pensionister, en er efterlønner – alle tre med jobs bag sig – og én har stadig job som landpostbud. Altså heller ingen udsigt til krisestatistik her.

 

Et godt liv

Og så må man i øvrigt konstatere, at det må være glade og tilfredse mennesker, der bor på landet. 92 af de 110 oplyser i hvert fald, at de har det job, de ønsker sig, og 99 bor hvor de allerhelst vil. Måske det er her Danmarks lykkeplacering kommer fra? Ny forskning viser desuden, at hjernen ændres ved gåture i naturen, så man bliver mindre depressiv, angst og får lavere niveauer af stresshormoner. I stedet er der mere aktivitet i pandelapperne. Man tænker bedre i naturen. Måske derfor, de kan nå så meget – hjernen kan mere her ude på landet – inkl. være gladere. Forsikringsselskaberne burde give rabat for landliv.

 

Farvel til myterne

Faktisk er det, som er mest tydeligt i min lille uautoriserede undersøgelse, at man ikke kan skære over én kam, og at man kan sige farveller til en hel del myter. Som f.eks. at det er problematisk at bo på landet, og at man har enormt langt til alting. 28 arbejder hjemmefra, fem har 1 times transport om dagen, fire har 1½ time, men 14 under 10 min, 6 under 15 min. og 17 kun 20-30 minutters pendling om dagen. Kun syv bruger over 2 timer om dagen på pendling – og det er hvad det tager at tage fra Hellerup til Rådhuspladsen og hjem.

Hvad har de så af uddannelse, disse landboer? Der er jo ingen akademikere i landdistrikterne eller? Listen her indeholder en Bac.Ling.Merc.Dat., agronom, akademiker, akademiøkonom, 3 bachelorer uden fagangivelse, en i human ernæring, en i naturressourcer og en i landskabsforvaltning, en bankuddannet, bibliotekar, bioanalytiker, Business Administration udd., butiksassistent, Cand.Odont., Cand. Rer.Soc., Cand. Arch. og HD. to Cand. Jur., to Cand. Ling. Merc., fem Cand. Mag. uden fagangivelse , en  Cand.Merc.Jur., Cand. Scient., Cand.Comm., Cand.Mag. fransk, Cand.Mag. pædagogik og psykologi, tre Cand.Merc., en Cand. Phil., to Cand.Scient., en civilingeniør, civiløkonom, datamatiker, tre diplomingeniører, en driftsleder uddannet, dyrlæge, EFG Handel og Kontor samt HF, elektriker, erhvervsfaglig, faglærer, to faglærte landmænd, ni lærere, en fotograf, gastronom, glarmester, HD, højere handelseksamen, industriel designer, industrilaborant, tre  journalister, en juridisk assistent, kemiingeniør, klejnsmed, to kokke, en psykoterapeut, kontorassistent, zoneterapeut, akupunktør , yogalærer, psykoterapeut, master, Master of Leadership And Innovation In Complex Systems, medieøkonom, operasanger, Ph.D., psykomotorisk traumeterapeut, fem pædagoger, en med diplom i ledelse, reklametegner, mekaniker, BA i erhvervsøkonomi, tre social- og sundhedsassistenter, to socialpædagoger, to socialrådgivere, en Spec.Pæd., sygeplejerske og systemadministrator og en akademimerkonom.

Her skal man faktisk lede efter nogle med korte uddannelser. Mange uddannelser, lange uddannelser – et ganske bredt udsnit af dansk arbejdskraft, som man vist ikke lige kan sætte i bås eller beskylde for at være bagefter.

I det hele taget er jobsituationen mere end broget. Her er en adm. dir., advokat, direktør, Application Technician, bankuddannet, bibliotekar, butiksassistent, CEO, chauffør, dagtilbudsleder, 6 direktører, en economist, elektriker, fagkoordinator, faglig sekretær, tre folkeskolelærere,  en forkarl, freelance fotograf, frelance reklametegner, to fuldmægtige, en funktionær, GIS koordinator, glarmester, handelsskolelærer, HR chef, ingeniør, It-konsulent, IT-supporter, iværksætter, journalist / redaktør / butiksejer, kok, kommunikationskonsulent, kommunikationsrådgiver, konsulent, kontorassistent, lager og produktionsmedarbejder, leder af kreativt værksted for voksne/ vejleder, to lektorer, en miljømedarbejder, organisationsarbejder, to oversættere, en politiassistent, postarbejder, praktikpladskonsulent, privatskolelærer, to projektkonsulenter, to projektledere, en psykomotorisk traumeterapeut, tre pædagoger, tre redaktører, en rideunderviser, en sales manager, to sekretariatsledere, 13 selvstændige uden fagangivelse, en alternativ behandler, freelance journalist, konsulent, mekaniker og sundhedscoach, en sikringskonsulent, skoleleder, to social-og sundhedsassistenter, en socialpædagog, Spec. Pæd., specialkonsulent, tandlæge, teamleder i planafdeling, turismeudviklingschef, to udviklingskonsulenter, en under uddannelse, underviser på daghøjskole, to viceskoleledere, en vindmølletekniker, virksomhedsindehaver og en visitator.

 

Og det var så kun dagjobbet

Det er et pænt udsnit af de fag, som overhovedet findes på det danske arbejdsmarked. Og så er det oven i købet ikke det eneste, de laver. Over halvdelen har et fritidsjob ved siden af: dyrepasser, foredragsholder, bostedassistent, forfatter, fåreavl, gymnastik, historiefortæller, underviser, hundetræner, håndboldtræner, kunsthåndværker, juletræsdyrkning, kunstmaler, hobbylandbrug, mentor, musiker, mobilt savværk, psykoterapeut, fundraiser, måleraflæser, ungdomsskolelærer, sælger, tilrider – der kommer det kreative mere igennem. Og det er så det, der kan tjenes noget på.

 

Man sku jo nødig kede sig

Udover den bette smule ekstra tjans, er der så foreningsarbejde og frivilligt arbejde:  NGO, bestyrelsesposter, netværk, amatørteater, beboerforeninger, Dansk Flygtningehjælp, permakultur, digelaug, vandværker, borger- og grundejerforeninger, skole- og fritidsklubber, egnsteatre, filmklubber, børnehaver, bevaringsforeninger, fodboldklubber, bosætningsgrupper, forsamlingshuse, forældrebestyrelser, gymnastik, kunstgruppe med hjemløse, kulturarrangementer, idrætsarbejde, turistforening, kontaktperson, LAG bestyrelse, landsforeninger, økosamfund, lokalråd, kvindenetværk, personaleforening, spejdere, bredbåndsforening, støtteforening, frivilligt brandværn, erhvervsforening, venligboere, politiske foreninger, visionsgrupper og landsbylaug.

76 af de 110 har nævnt mindst én og ofte flere ting på denne liste. De har godt nok travlt derude på landet. Men de pendler jo heller ikke så meget, så der er tid til den slags. Oven i den der bibeskæftigelse, som 62 af dem også har. Det må være al den friske luft, der giver så meget energi.

 

Vil gerne have mere uddannelse

Men som om det ikke skulle være nok, så er der faktisk 46 af de adspurgte, som også gerne ville have en ny eller noget mere uddannelse. Her er bredden lige så formidabel som i de uddannelser, de allerede har. På ønskesedlerne står bl.a. advokat eller læge, akademisk uddannelse – proces, akademiuddannelse i kommunikation og formidling, biologi eller ergoterapi, cand. i landskabsforvaltning, diætist, erhvervs-PhD, lærer, fotojournalist, gartner, industrielektriker, ingeniør, IT-master, jordemoder, journalist, jurist, cand. IT, cand. pæd.psyk., master i bæredygtig omstilling, musiker, mekaniker, organisationsledelse, palæontolog, proceskonsulent, programmør, præst, psykolog, pædagog, religionsvidenskab, somatic experiencing, chock-traume terapeut, turistguide, tolder/politi og div. lederuddannelser.

Det er så ikke alle, der lige kan komme til det. 20 fordi uddannelsen koster penge, otte fordi der ikke er fjernundervisning, andre otte kan ikke få den på deltid, 35 har et fuldtidsjob, hvor lønnen ikke kan undværes, og 15 uddannelsesinstitutioner ligger for langt væk. Her er så noget, man umiddelbart kan gøre noget ved. Fjerne de høje gebyrer på især master-uddannelserne og gøre fjern- og deltidsundervisning til et ufravigeligt krav på alle højere uddannelser. Hvis CELF kan finde ud af at fjernundervise, så kan RUC m.fl. altså også. Måske også en bedre indsats med uddannelsesorlov til længere uddannelser.

Måske vi lige skal omdefinere den der udkant til ressourcekanten eller noget i den retning. Masser af mennesker med gode uddannelser, gode jobs, overskud til ekstrajobs oven i plus foreningsarbejde, frivilligt arbejde og så vil de i øvrigt gerne lære noget mere. Velkommen til ressource-Danmark.

 

Hvorfor lige landet?

Men hvorfor er de så flyttet på landet? Af en myriade af årsager. En stor del af dem kan uden videre klassificeres under beliggenhed. Men hvilken? Dejligt sted, fredfyldt, frisk luft, smuk natur osv. som forventet. Men også i forhold til arbejde, lokalsamfund, prisen, godt sted for børn, der er jeg opvokset, det føltes rigtigt, aktiv landsby, frihed, god plads, landbrug, frugtplantage, kysten, startede en kunstskole og plads til heste. Og så naturligvis flyttet sammen med kæresten og ville gerne have eget hus. Positive årsager uden undtagelse. Ikke så underligt med 99 ‘jeg bor, hvor jeg helst vil’.

De 12, der oplyste hellere at ville bo et andet sted oplyste en anden by i nærheden, længere ud på landet eller måske Berlin eller London?

Nogle ting kan selvfølgelig få en væk – og der nævnes bl.a. hvis det er bedre for børnene, jobmuligheder, ledighed, dårlig økonomi, nysgerrighed, når jeg bliver gammel, tættere på børn og børnebørn, skilsmisse, sladder og sygdom. Årsager, som er personlige, og i øvrigt fælles med alle andre – også dem i de større byer.

Men der må da være noget i vejen. Det er jo så besværligt derude på landet. Jo, flere nævner, at man skal køre meget, der er mangel på offentlig transport, begrænsede muligheder for jobskifte, skoler lukker, begrænset udvalg af fritidstilbud og indkøbsmuligheder, få kulturtilbud, lukketider i daginstitutioner, og ja – dårlig mobildækning og manglende bredbånd. Men det er faktisk kun 14, som nævner forskellige variationer af kørsel/transporttid, og de øvrige problemer nævnes ofte kun af én bortset fra mobil/bredbåndsdækningen. 60 – halvdelen – oplever ingen begrænsninger! Og der er altså stadig de der 99, som bor præcis, hvor de gerne vil. Så har man vænnet sig til to biler, og at alt kræver, at man kører, så er der ikke mange andre problemer tilbage end den dårlige mobildækning, når det kommer til stykket.

 

Å hvad kan vi så lære af det?

At man skal holde sig meget langt fra at generalisere om, hvem der bor i landdistrikterne, herunder at der er fyldt med dårligt uddannede personager, som ligger på sofaen.

At det kan virke ganske besynderligt, at realkreditinstitutterne ikke vil give lån – det er jo helt ærligt ikke noget dårligt kvarter. Hvis det er personer, som disse, man afviser, så kan det ganske enkelt ikke bero på en fagligøkonomisk vurdering men ser mere ud til at handle om, at de er gået med til at gennemtvinge de affolkningsscenarier, man bombarderes med som uafvendelige. Bliver den uafvendelighed postuleret, fordi man de facto arbejder målrettet på at få det til at ske, mens man lader som noget andet?

At det lissom ikke holder vand, når man prøver at bortforklare modstanden mod atomaffaldslagre i yderområderne med, at folk ikke er i stand til at forstå, hvad det handler om. Jo, de forstår udmærket – de vil ikke have det, fordi de forstår konsekvenserne. Og hvis der er modstand mod fracking, så kommer den heller ikke fra en samling ‘uvidende bønder’, som trænger til noget belæring.

At der er mange selvstændige – også i de kreative fag. Den kreative klasse er i høj grad flyttet på landet. Så måske det nye sort er grønt. Her er noget at bygge på – bl.a. fordi mange ejendomme har alle de muligheder kunstnere og iværksættere drømmer om – ultra billige kvadratmeter i massevis med udhuse og lader osv., som egne sig fortrinligt til lager til e-handel, kæmpevæve, store lærreder, værksteder og alt, hvad man kan ønske sig – inkl. prisen.

At ledige på landet og specielt enlige ledige på landet kan gøres til tabere i det system med satser, som umuliggør et normalt liv, som kan danne grundlag for videre jobsøgning, og hvor bil også er nødvendig for at være til rådighed for mange af dem. Fattigdomskravet – inkl. overgrænsen på tillægsforsikringer – er groft diskriminerende for enlige og landbefolkningen, som ikke bare kan sælge huset pga. få måneders ledighed, som er nok til at kollapse en økonomi – specielt når den er indrettet på en akademisk eller ingeniørløn. Som arbejdsmarkedet bliver mere og mere fleksibelt – og de her adspurgte er fine eksempler på denne fleksibilitet i deres job – er man nødt til at kunne forsikre sig ordentligt til korte ledighedsperioder i en verden af projektjobs uden at skulle risikere hus og bil.

At der skal sørges for bredbånd eller 4G mobilt net. Til alle. Det er forudsætningen for ikke at være udenfor. Det skal bare være i orden på samme måde som el og post. Det er helt uacceptabelt, at der er krav om telefonforbindelse men ikke en, der kan klare moderne behov. Der er alt for meget kobber på landet. Drop kablerne og etabler 4G mobilt bredbånd, der når alle.

At man skal måske se at få kigget på uddannelsesområdet. Fjerne brugerbetalingen på master-uddannelserne og gøre det til et lovkrav, at højere uddannelser også tilbydes som fjern- og deltids – og uden betaling, som hvis man gik fuldtid. Så kan man blive boende i yderområderne og stadig læse videre. F.eks. via centre, hvor man er sammen med andre studerende – bare nogle der er i gang med andre uddannelser. Måske noget som vil være af stor nytte i fremtidens tværfaglige samarbejder. Her er da omstillingsparathed, der batter noget. De er flyttet, de er aktive, og de er ikke bange for at få en ny uddannelse. Ønskeborgere eller hvad?

At landdistrikterne et er ildsjælenes paradis. Det er faktisk ret vildt, hvad folk kan nå – job, ekstrajob og så alle foreningerne og det frivillige arbejde. I betragtelige mængder. Jeg spurgte efter det ekstra, fordi alle dem jeg kender, er engageret i et væld af foreninger plus det løse. Man forstår folk taler om det med kørsel – der er rigtig meget af den, for alle skal noget hele tiden. Mange er aktive i deres landsbyer og nærsamfund. De har høje uddannelser og er vant til at planlægge. De har ikke brug for et embedsformynderi fra hovedstaden, som nok skal fortælle dem, hvad de må og ikke må. Der er fuldt tilstrækkelige kompetencer i landområderne til selvforvaltning. Landdistrikterne er faktisk fyldt med præcis de samme kompetencer som hovedstaden, så tal bare akademisk til os ude på landet – vi kan mere end følge med. Stop bare formynderiet – der er rigeligt med kompetencer på landet til kvalificerede beslutninger.

At man helt roligt kan glemme alt om taberland og rådne bananer og få ryddet op i nogle fordomme. Det kan godt være, der er forfaldne bygninger, men de menneskelige ressourcer er formidable. Giv dem nogle ordentlige rammevilkår og fleksibilitet i uddannelse og arbejdspladser. Forkæl virksomheder og iværksættere – og så bliver udkant til vækstkant.

 

Anduin 24.7.15

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies til anonymiseret statistik mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk